Torsdag d. 19.08 – lørdag d. 21.08
Torsdag morgen vågnede jeg med ondt i stængerne. De 45 km’s hike havde sat deres spor. Bilen blev pakket og vendt sydover. På vej ud af Yosemite NP fik Jeppe sit store ønske opfyldt: Vi fik set en bjørn!
Bamsefar kom lige forbi..Første stop efter Yosemite var var Sequoia National Forest, hjemsted for verdens største træsort, Sequoia fyrretræet, der bliver op imod 100 meter højt og har en diameter på op til 12 meter. Vi gik en tur og fik taget et par billeder i den store skov. Næste stop var Kings Canyon National Park, en smuk dal eller slugt, hvor vi fik set vandfald og nydt udsigten. Sidst på eftermiddagen badede vi i en lille flod, hvor væltede træer gjorde det ud for vipper; vi nød den flotte udsigt og blev kølet af – temperaturen i dalen var godt over 30 grader.
2 flotte fyre bliver afkølet..45 grader på 24 timer..
Vi kørte ud af Canyonen og ind i Sequoia National Park, hvor vi fandt en perfekt lille lejrplads i knap 2000 meters højde. Vi lavede bål, forkælede os selv med lidt mere dåsemad, te og whiskey, og kravlede til køjs i det lille telt (billeder følger). Om morgenen stod jeg op da præriehundene (Coyotes) hylede. Det var ikke meget søvn vi havde fået – temperaturen henover natten havde været ca. 35 grader, Fahrenheit vel at mærke, eller ca. 2 grader Celcius. Vi havde frosset som bare fanden i det lille telt. Det eneste der var at gøre var at stå op, tænde trangiaen og lave en varm kop te, og ellers gå lidt rundt for at få varmen.
Vores lille telt på plads i 2000 meters højde.Dagen bød på flere store træer, faktisk fik vi set verdens største træ, opgjort efter samlet rumfang. En basse på ca. 1450 m3 med 12-1300 år på bagen.
Vi besteg endnu en lille knold, nød udsigten over de to nationalparker, Sequoia og Kings Canyon, og spiste frokost inden vi rullede ud af parkerne. Da Sequoia ligger relativt højt (mellem 1000 og 3500 m.) er klimaet forholdsvist mildt, så da vi rullede ned mod dalen og sydover, steg temperaturen voldsomt. Turen til Lake Isabella, hvor vi skulle overnatte, gik gennem appelsinplantager og små, grimme byer i ulidelig hede (40 grader celcius). For at komme til Death Valley er det nødvendigt at køre langt sydpå og derefter nordpå, da man ikke kan krydse nationalparkerne (dvs. Sierra Nevada bjergkæden) nord for Lake Isabella. Vi havde håbet at Lake Isabelle ville være et frodigt område, da der jo var en sø, men det viste sig at være et goldt og forblæst område, der kun tiltrak folk med hang til speedbåde, vandscootere og deslige. Da temperaturen i Death Valley nemt sniger sig op på 50 grader Celcius besluttede vi at krydse det meste af ørkenen i de tidlige morgentimer. Vækkeuret blev sat til kl. 04.00, og meget søvnige rullede vi ind i Death Valley til synet af solopgangen over bjergene. Fantastisk smukt! Kl. 8.30 stoppede vi ved en lille ranger station midt i dalen og allerede her var temperaturen oppe på 43 grader!
Bilen er parkeret midt i Death Valley og heden er ulidelig.. Da vi nåede bunden af dalen var temperaturen omkring 50 grader i skyggen, og det var umuligt at opholde sig i solen i mere end et par minutter af gangen. Det går pludselig op for en hvorfor de kalder det for Death Valley – intet kan vokse i den varme og tørke.
Jeppe fik tilfredsstillet sin indre geolog, vi fik skudt et par fantastisk flotte billeder og ellers bare nydt synet af det fantastiske område. Vi gik et par korte ture og drak en helvedes masse vand. Selvom man svedte var man helt tør, for sveden fordampede simpelthen fra din krop med det samme fordi luften var så tør. Det føles virkelig mærkeligt. Midt på dagen rullede vi ud af Death Valley og ind i Nevada. Kompasnålen blev vendt i retning mod Sin City og sidst på eftermiddagen dukkede en by op, midt i den golde ørken. De kalder stedet for Las Vegas, og der er det planen at de næste to dage skal spilles op.
Stay in touch!
Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar