Ægte hvid jul

Whistler, B.C.

Lørdag d. 18. december 2010 - Søndag d. 2. januar 2011.

Et par rolige dage med sne..
Med sneen dalende og let trafik gennem byen rullede Helge og jeg til Whistler lørdag d. 18. december for at begynde hvad der skulle blive to gode, hyggelige og snefyldte 14 dage i Whistler, der desværre også havde et trist indslag undervejs.

Helge pakker bilen.. Der skal en del ting med når man sådan skal fejre jul 10 mennesker..

Vel ankommet skyndte vi os at pakke ud og komme ud på board - fantastisk at være tilbage i Whistler i mere end bare en enkelt eftermiddag!
De næste par dage ankom folk stille og roligt efter de fik afsluttet deres eksaminer, rejser osv.
Søndag hentede Helge og jeg de tre piger, Naja, Cathrine og Sidsel ved bussen, og mandag ankom Mads Knudsen og Jeppe Ågård. Sidst, men ikke mindst ankom Helene og Jeppe Hebsgaard endelig d. 23 og så kunne der blive spist risengrød til den helt store guldmedalje.

Risengrød lillejuleaften.. Folk ser noget slidte ud, eksaminerne har taget hårdt på de fleste..

Juletræ på den gamle måde..
Om aftenen d. 22. besluttede Helge og jeg at det var tid til at skaffe et juletræ. På ægte skovhugger manér. Bevæbnet med brødkniv og dolk begav vi os ud for at skaffe et juletræ. Vi gik op ad vejen, ud på pisten og ind i skoven. Efter et kvarters tid fandt vi hvad vi søgte efter. Et højt træ med en tynd stamme, der var nogenlunde lige. (Sneen har det med at bøje træerne ganske kraftigt).
Det var overraskende nemt at fælde træet. Blot et par hug med dolken og et par save-agtige manøvrer med brødkniven, og så var det træ nede.

Et styks stolt skovhugger..

Glade og tilfredse vendte vi hjem med byttet. Kvinderne derhjemme var ikke helt så imponerede over træet som vi havde håbet (jeg ved ikke hvad de havde forventet, det er jo ingen plantage der her, træerne er en smule skæve eller grimme).

På vej hjem med byttet..

Nå, men træet blev børstet fri for sne, tørret og sat i en kasse med bøger og aviser til at holde det på plads. Julestjerner og julehjerter blev flettet (tak mor for pakken med klippe-klister), og inden længe var der et ganske flot træ i vores lille hytte.

Juletræet i al sin glans. Med næsten udelukkende hjemmelavet pynt!

En trist start på julen..
D. 23. om morgenen blev Sidsel ringet op fra Danmark med besked om at hendes bror var blevet indlagt på Rigshospitalet med høj feber. Nogenlunde den værste besked man kan få. Senere på dagen fik hun besked om at komme hjem til DK ASAP. Hun røg i en taxa til lufthavnen og med fly mod København sidst på eftermiddagen. D. 24. om morgenen fik vi så besked om at det værst tænkelige var indtruffet. Hendes bror var død af meningitis. Vi var alle sammen i chok, og dybt berørte af hendes tab. Det lagde en forståelig dæmper på udskejelserne, og var om noget en trist start på julen. Desværre er der jo ikke så meget at gøre i sådanne situationer. Det var rigtig trist at Sidsel tog hjem, og vores tanker gik til hende og familien i de dage. Øv..

Parkér ulovligt og hent din bil i en snedynge..
Mens sneen væltede ned i løbet af mandagen (d. 23) og skabte glæde på pisterne, skabte den problemer for infrastrukturen. Mads havde lovet at hente familien i Vancouver (de ankom for at fejre jul), og havde derfor fået lov til at låne bilen. Desværre var der så meget sne at vi simpelthen ikke kunne komme nogle vegne. Vi prøvede at skaffe vinterdæk, men det kunne ikke lade sig gøre. Da Mads kom tilbage til Whistler med bilen kunne han ikke komme op ad bakken, der var simpelthen for meget sne, så han valgte at parkere nede i byen. Desværre havde han ikke lige set at der stod parkering forbudt!
Da jeg kom ned for at hente bilen næste morgen var den ingen steder at se. Jeg fandt skiltet (der til Mads' forsvar havde været godt gemt i sne dagen før, og må ha været ret svært at se i snevejr), og indså at bilen nok desværre var blevet hentet og kørt væk.
Jeg ringede til firmaet, der kunne bekræfte at de skam havde bilen. Jeg spurgte hvordan jeg kunne få bilen igen? Det var nemt nok sagde de: Kom ud til vores firmas parkeringsplads og tag den - og husk 190!!! dollar i betaling. Mig: tar i kreditkort? Dem: Ja ja..

Mens jeg er på jagt efter bilen bliver der dækket bord og lavet julepynt derhjemme..

Nå, så bilen var altså parkeret langfanden i vold. Afsted med en bog under armen og ud for at lokalisere bilen. Efter to busture og en taxatur på et par minutter fandt jeg stedet: en pløjemark et par kilometer nord for Whistler. Og ikke et menneske at se i miles omkreds. Bilen er nem nok at se; den står smidt i en snedynge sammen med en masse andre biler, og er tydeligvis den senest ankomne. Jeg får fat i en fra firmaet, der burde være en mand på vej.
Et par minutter eller ti senere ankommer en ung knægt. Skide flink fyr. Det viser sig at de ikke tager andre kreditkort end American Express, men han er så flink at køre mig til den nærmeste ATM (som ikke er så nær endda). Undervejs får vi os en snak om jul, piger, Whistler, latterlige chefer og Gin.
Vi får bilen trukket fri, og trods de elendige dæk lykkes det mig at komme hjemad. 200 dollar fattigere og en bil rigere (jeg tippede ham 10 dollar fordi han var så flink).

Juleaften, åh hvor er du sød..
Derhjemme stod Jeppe ved gryderne og arbejdede på julemaden. Jeg havde lovet at stå for rødkål, brune kartofler, salat og sovs, men efter mit lille eventyr med bilen var tidsplanen skredet lidt.

Cathrine og Helge laver Ris a'la Mande

Alt lykkedes dog, og klokken 1900ish kunne Jeppe og jeg præsentere et fabelagtigt julemåltid med forret (Marinerede sild med karrysalat), hovedret (flæskesteg, 2 ænder med svesker og æbler, brune og hvide kartofler, rødkål og rødkålssalat med appelsiner og æbler, sovs, ribsgelé osv.) og desser (ris a'la mande med kirsebærsovs). Kort sagt alt hvad der hører til et ægte julemåltid.

Hele flokken samlet foran julebordet.. Fra venstre: Jeppe Å., Jeppe H., Helge, Naja, Helene, Cathrine og Simon.

Efter middagen blev der sunget julesange. En dans om juletræet kunne det ikke blive til, da det stod parkeret i et hjørne. Vi tog så revanche ved at synge nogenlunde alle de julesange der findes på dansk og også et par stykker på engelsk.. Helge var i hvert fald ret træt til sidst. Som det lille barn han er ville han selvfølgelig have sin gave, så næste punkt på dagsordenen var gaveudpakning. Hver mand havde købt en gave til en af de andre, så på den måde gav og fik alle en gave. Jeg havde købt en skiundertrøje til Helge og fik en t-shirt og en DVD af Helene.

Cathrine og Simon nyder julemaden.. Rart med lidt ferie oven på en stressende december..

Efter gaveudpakningen gik der øl og vin i den og så stod den ellers på søvn..
Godnat og tak for en god juleaften til jer alle..

Jeppe laver morgenmad til alle dagen derpå..

Ski, lidt afslapning og lidt druk - gode juledage i Whistler..
Når de fleste andre vågner den 25. om morgenen skal de som regel lege med gaver. Jeg skulle lege med sne. Og det skulle jeg også 2. juledag. Husker ikke om der skete noget begivenhedsrigt, men hyggeligt var det.

Der filosoferes og diskuteres over et godt glas portvin..

Som indehaver af et student-season-pass er man ikke berettiget til at stå på ski d. 27-30. dec. fordi der kommer så mange lokale. Man kan betale sig ud af problemet, men da jeg for det første er fattig (relativt) og for det andet trængte til at slappe af blev juledagene brugt indendørs med bøger, film og afslapning. Og et par quizzer. Jeg er blevet fan af siden www.sporcle.com. Der er et uendeligt antal quizzer og de er uhyggeligt vanedannende..

Lidt sightseeing i området blev der også plads til. Her udsigt fra Brandywine Falls 10 km syd for Whistler.

Kan også anbefale bogen "Om at spise dyr" af Jonathan Safran Foer. Et skræmmende indblik i vores (USA's, og til dels EU's) fødevaresystem. Det er ikke pæne ting vi gør ved hverken os selv, miljøet eller dyrene.

Hele flokken på vej på ski..

En smuk dag ved Roundhouse på Whistler Mountain..

Julefrokost og Nytårsaften - endnu et par anledninger til fest..
Mads familie nåede det i øvrigt til juleaften, vejret til trods (det fik jeg vidst ikke nævnt). Så d. 28. inviterede vi dem og et par andre danskere til julefrokost med sild, rugbrød, rejer og hele svineriet. Fin aften, der endnu engang krævede Jeppes og min indsats i køkkenet..

Flot anrettet julefrokost..

Nytårsaften kom jeg hjem fra ski helt smadret med en begyndende forkølelse. Det samme gjorde Helge. Forberedelser til maden blev lagt i hænderne på Jeppe og Jeppe, mens Helge og jeg røg i seng i et par timer.

Inden han fik det dårligt havde Helge da lige bikset en hjemmelavet kransekage sammen.
Her er han fanget midt i forberedelserne..

Stod op da gæsterne ankom; et hurtigt bad, en paracetamol og en irish coffee senere var jeg klar til aftenen. Vi havde inviteret en masse mennesker til middag og endnu flere til fest. Det var en fantastisk aften.
Billederne vil forklare resten.

Der skåles i champagne i lidt utraditionelle glas..

Et par fulde, men flotte fyre skåler klokken 12..

Helges flotte kransekage..

Jeg husker ikke det billede blive taget. Men hold kæft hvor ser vi glade ud!

Whistler er fantastisk! Vi skrives ved..

Simon

Eksaminer og forventningens glæde

Vancouver, B.C.

Mandag d. 29. november 2010 - Fredag d. 17. december 2010.

20.000 ord er en del..
5 afleveringer på 8 dage. Det var hvad jeg gik møde efter at være vendt hjem fra Las Vegas - hverdagen venter og afleveringerne har desværre ikke skrevet sig selv. Den første uge af december kan beskrives meget nemt: Jeg opholdt mig på biblioteket og kiggede ind i min computerskærm 12-16 timer i døgnet.
Sidste skoledag torsdag d. 2 december og fra den dato og indtil fredag d. 10. december levede jeg i relativ isolation.
To afleveringer i Environmental Politics, én i Geography of Natural Hazards, én i Environmental Sociology og endelig et projekt i GIS (Geographical Informations Systems) var hvad det kunne blive til i de godt 8 dage plus nætter.

Læsesalen kl. 03.00 en hverdag i eksamensperioden. UBC er fyldt med seriøse studerende!

Alt i alt fik jeg skrevet noget der minder om 20.000 ord (omkring 50 sider!?! - tror jeg), men heldigvis lykkedes det at få afleveret alt til tiden.
(Jeg nåede også lige at ønske Jonas tillykke med fødselsdagen d. 9. - gaven havde jeg heldigvis købt i forvejen..) Planlægning, siger jeg bare..
Heldigvis var der da også tid til andet end eksaminer og læsning. Fredag d. 3. december var jeg nede og se Lucia-optog arrangeret af den skandinaviske studenterforening. Af en eller anden årsag skulle det være en fredag og ikke på selve dagen d. 13., men pænt var det da. De sang endda på svensk selvom hovedparten (også af de der sang) helt sikkert ikke havde den fjerneste idé om hvad det betød. Men smukt med lidt skandinavisk islæt - jeg begynder så småt at kunne mærke julens komme.

Den skandinaviske forening arrangerer Lucia.
Alt foregik på svensk - og så var det ellers bare at være tystna, så alle kunne høre den smukke sang.

Årsagen til al den stress og alt det skriveri skyldes at jeg havde været så heldig/uheldig (alt efter hvordan man ser på det) kun at have 2 skriftlige eksaminer og ingen mundtlige, men derimod blev afleveringerne betragtet som min eksamen i 3 af mine fag. Så heldigvis vidste jeg at jeg kun behøvede at arbejde virkelig hårdt i ca. en uge, og at jeg efter det kunne slappe nogenlunde af.. Jeg jeg ikke haft den rolige periode at se frem til, var jeg sgu nok død af stress og overanstrengelse..

Når man sidder og studerer til eksamen er der pludselig tusind andre ting, der også er interessante. Her er det lyssætningen i læsesalen, der har fanget min interesse.

Eksaminer og besøg hjemmefra.. og JULESTEMNING!! Efter at have afleveret de sidste opgaver og fremlagt mit projekt i GIS (som jeg i øvrigt havde lavet sammen med Jeppe) gik jeg en nogenlunde rolig weekend (11.-12. dec.) i møde. Der blev slappet af og læst en smule op på den skriftlige eksamen i GIS jeg skulle til onsdag formiddag.
Jeg ved ikke om I kender det, men når jeg har arbejdet rigtig hårdt i en periode og så slapper af i et par dage er det meget svært at vende tilbage til en højt arbejdspres. Så pludselig var det tirsdag og jeg skulle hente Helge i lufthavnen.
Helge skal være i Whistler sammen med mig i December, Januar og Februar.
Det skal nok blive en dejlig tid..
Næste semester starter allerede 4. januar 2011, men den tid, den sorg.

Vi fejrer at den første omgang eksaminer er overstået med en middag på en vietnamesisk restaurant.
Jeg tager billedet, så brug ikke tid på at prøve at finde mig.

2 eksaminer og en pakket bil..
Onsdag gik jeg til eksamen i GIS, mens fredagen stod på den mest frygtede - spansk. Jeg panik-studerede torsdag aften sammen med en norsk pige fra klassen, og føler da selv at det gik nogenlunde (Ja, altså spansk eksamen - mit forsøg på at charmere norske jenter kunne godt være gået bedre..)
Fredag eftermiddag gik med at pakke værelset sammen til ferien. Eftersom at jeg skal bo i Whistler med Helge har jeg lejet mit værelse ud til min kammerat Mike. Han skal på udveksling til Australien i midten af februar, så det passede fint med at han lige kunne bo i mit værelse i januar, mens jeg alligevel er i Whistler.
Så det meste skulle tømmes ud, så der er plads til Mike's ting også.
Heldigvis har jeg jo en stor bil, så det er ikke noget problem at få det op til Whistler. Alt Helges bagage røg også derind, og efter at have nydt en dejlig norsk/canadisk-julemiddag med et par norske og canadiske piger og drenge rullede vi vognen med Whistler og snevejret lørdag d. 18. december.

Bilen er pakket og parat - Helge er lige ved at tjekke de sidste detaljer..

.. og det kan i høre mere om i næste indlæg, der gerne skulle være oppe snart.

Simon

Las Vegas - igen.. (Alternativ titel: Fordi jeg kan..)

Vancouver, B.C - Whistler, B.C. - Vancouver, B.C - Las Vegas, Nevada, USA - Minneapolis, Minnesota, USA - Vancouver, B.C., Canada.

Mandag d. 15. november - Søndag d. 28. november.

Change of plans..
Egentlig var meningen at ugen fra den 15. til d. 21. november (uge 46) bare skulle have budt på lidt lektielæsning og så en tur til Whistler lørdag/søndag.
Eksamensperioden er så småt ved at komme igang, og jeg har været så heldig/uheldig, alt efter hvordan man ser på det, ikke at have mere end to final exams, men til gengæld har jeg så 4 papers og et projekt, der alle skal afleveres i slut-november/start-december.

Og så er sneen kommet til Vancouver..

Det var da også en af disse opgaver jeg sad og arbejdede på, da min ven Adam ringede til mig og fortalte at han havde fundet det mest vanvittige tilbud på Expedia.ca, som han synes vi skulle gøre brug af: Få 300 dollar i rabat hvis du bestiller en rejse med fly+hotel i weekenden 21/22. november og flyver ud af Vancouver inden 1. december og er hjemme i Vancouver igen inden 31. december.
Vi undersøgte sagen, og fandt ud af at man kunne rejse til Las Vegas for 355 dollar inkl. fly og 3 dages overnatning på et 4-stjernet hotel. Jeg gik hele bestillingsprocessen igennem med falsk navn, og fandt ud af at man godt kunne få rabatten, dvs. Vegas for 55 t/r... !!!
Vi fandt 4 andre der gerne ville med og fandt ud af at alle kun rejse fra søndag til onsdag, og natten til lørdag (små 5 timer efter vi havde fundet tilbuddet) fik vi bestilt en rejse til Las Vegas med afgang søndag morgen.

Stop-over i Whistler..
Inden jeg kom så langt var der dog lige en tur til Whistler der også skulle puttes ind i programmet.
Whistler var åbnet fredag morgen (1 uge før tid) og den eneste grund til at jeg ikke var der oppe fredag morgen var at jeg havde en spanskprøve fredag morgen jeg blev nødt til deltage i.
Så lørdag morgen kl. 0600 rullede Exploreren mod Whistler med Jeppe, Simon og 2 venner (Sam & Daniel), mens sneen dalede ned.

På vej op til liften i Whistler Creekside..

Det blev til en fed dag på ski med det eneste minus at Jeppe måtte leje støvler, da han ikke lige havde opdaget at dengang han købte støvler havde de givet ham 2 højrestøvler ved en fejltagelse.. Haha..

Sarah (fra England) og Simon oppe på pisterne..

Sam, Daniel og jeg kørte tilbage til Vancouver efter en burger på Creekside's berømte afterski-sted "Dusty's".

After-ski på Dusty's..

Tilbage i Vancouver skulle skiudstyret pakkes op og tøjet til Vegas pakkes ned i stedet, mens der også lige skulle sendes et par mails for at underrette folk om mit fravær i de næste par dage og arbejdes på en aflevering til mandag. Så klokken blev 3-4 om morgenen før jeg kom i seng.


Vegas baby, Vegas..
Kl. 10 mødtes Anna og jeg for at tage til lufthavnen, de 4 andre havde taget en tidligere flyver og var allerede på vej til Vegas.
Check-in forløb uden de store problemer, begge tasker kunne medbringes som håndbagage, og efter et stop i San Francisco ankom vi til Vegas først på aftenen.
Vi mødte de andre (Sarah, Adam, Jordan & Jessie) på hotellet og checkede ind på vores værelser.
Det er ikke en overdrivelse hvis jeg siger at hvert værelse var ca. ligeså stort som hele lejligheden på campus. Stor dobbeltseng, stue med sofa og lænestol, mega badeværelse med både bruser og badekar og en spiseafdeling med et stort spisebord og et lille te-køkken. (Se udsnit af værelset nedenfor).

Her ses "stuen".. Stil har de ikke, men plads er der masser af..

Eftersom de fleste af os var ret bombede ovenpå en lang weekend og en masse rejseri besluttede vi os for ikke at gå ud og holdt i stedet vores egen lille fest på et af værelserne med rigeligt med pilsnere og sprut. Dejligt at være tilbage i et land, hvor man ikke bliver ruineret af at købe en kasse bajere og lidt sprut!

Mandag formiddag stod på shopping, og da vi alligevel var i Vegas følte vi at vi ligeså godt kunne transportere os selv rundt med stil - så vi lejede en stor sort limousine-agtig chevrolet (med chauffør selvfølgelig) til at køre os til et stort mall nord for byen.

Vores lille limousine..

Simon & Adam på vej til shopping..

Gratis-kortet blev varmet godt op, personligt holdt jeg dog rimeligt igen, og købte kun en dansk landsholdstrøje (20 bucks!) og en taske til min laptop. Pigerne gik dog rimelig meget amok i Tommy Hilfiger, Chanel og deslige.

Ét styks kommende landsholdsspiller.. eller..

Efter endt shopping og lidt halv-dårlig frokost ude i shopping centeret tog vi to taxaer tilbage til byen.
Vi besluttede at tage op i Stratosphere Tower, et kæmpe tårn i den nordlige del af The Strip, hvor man fra toppen har en fantastisk udsigt over hele Las Vegas.
Fordi det er USA har de selvfølgelig bygget en kæmpe forlystelsespark på toppen af tårnet komplet med rutschebane og en afart af Bakkens Double-Shot - bare placeret på toppen af en 150 meter høj bygning, hvilket alt andet lige gør oplevelsen noget mere intens.

Efter at have nydt synet ud over Las Vegas, mens mørket faldt på og de utallige lysreklamer i byen tændtes tog vi tilbage til hotellet.

Udsigten ud over Las Vegas fra toppen af Stratosphere..

Om aftenen tog vi alle pænt tøj på og tog på fin italiensk restaurant, og fordi vi boede på det hotel som restauranten var tilknyttet fik vi en stor fed rabat, så forret, vin, stor pasta ret, dessert og kaffe ikke løb op i mere end 25 dollar. Fantastisk.

Fællesmiddag på fin italiensk restaurant..
Fra venstre: Anna, Jordan, Simon, Jessie, Adam & Sara..

Aftenen brugte vi på at vandre rundt på casinoerne og hotellerne på The Strip. En fantastisk oplevelse og bestemt en anbefalelsesværdig ting hvis I skulle komme forbi Vegas en dag..
At gå i detaljer ville tage for lang tid - her et udvalg af billeder fra aftenen:

Springvandet foran the Bellagio..

Alle 6 samlet foran "Mini Paris".. Fra venstre: Adam, Sara, Jordan, Jessie, Simon & Anna..

Adam og Jordan i godt humør..

Mustang Sally, my baby..
Sidst jeg var i Las Vegas fik jeg aldrig besøgt Steffens onkel Keld. Denne gang havde jeg dog lovet både mig selv og ham at jeg ville komme forbi. Men da Keld og hans hustru Lourdes er bosat i en lille by (Mesquite) ca. 120 nordøst for Las Vegas, var det nødvendigt med et transportmiddel..
En lille snoldet Chevrolet eller Honda skulle stå mig i 80-90 dollar incl. forsikring for en dags leje. En rød Ford Mustang Convertible med under 10.000 km i benene var min i 24 timer for 135.. Not a hard choice..
Tirsdag morgen blev jeg afhentet foran hotellet kl. 10 og kørt til biludlejning og ved halv elleve-tiden satte jeg mig ind i min Mustang og drønede nordpå..
Og jeg skal love for at der er bas på sådan en vogn..

Min røde Mustang parkeret i kælderen..

Efter at have kørt forsigtigt ud i gennem byen af frygt for at ridse vognen åbnede jeg for alvor op for motoren da jeg var kommet godt ud i ørkenen.
150 km blev nået før man overhovedet opdagede at det gik stærkt..
Solen skinnede og temperaturen var i omegnen af 20 grader, så jeg besluttede at kalechen skulle ned. På et forladt tankstation midt i ingenting tankede jeg op med en cola og begav mig videre med vinden blæsende i håret..

Mustang'en med kalechen nede..

Jeg kan sige så meget at jeg kom over 200 km/t (nok nærmere 220) og at jeg nåede frem til Keld til den planlagte tid.. Dejlig bil..

Med vind i håret, solbriller, læderjakke og 200 i timen..

Familiebesøg i Mesquite, en lille by midt i ørkenen..
Keld og Lourdes bød på svinemørbrad, rugbrød og snaps, og det var fantastisk at smage dansk-inspireret mad igen.
Vi havde en hyggelig eftermiddag, og jeg lovede at komme igen en dag. Og det tror jeg sgu jeg gør - men næste gang blir det altså i en Mustang jeg selv ejer.. ;)

Simon, Lourdes & Keld i deres hjem i Mesquite..

Jeg tog den anelse mere roligt på vej tilbage til Las Vegas; mørket var faldet på, og der var ingen grund til at tage unødige chancer.
Jeg smed bilen foran hotellet og hoppede en tur i hot tub'en med drengene inden vi klædte om og kørte ud i byen med kalechen nede og stereoen på max!

En tur i hot tub'en på hotellet..

De mærkelige blå mænd..
Jeg parkede bilen foran 4Queens Casino & Hotel, kastede nøglen til en portier, og overlød det til andre at parkere vognen. I Vegas har alle råd til at føle sig rige..

Jeg anviser lige hvor jeg gerne vil ha vognen parkeret..

Vi spiste mad oppe i det område der kaldes Downtown Las Vegas eller Old Las Vegas - det var her de første casinoer opstod i sin tid. Området ligger nord for den berømte The Strip og er væsentlig mere lowclass. Men det skulle jo også prøves. Og så har de et meget berømt lysshow - se billedet nedenfor..

Lysshowet i Old Las Vegas på Fremont St.

Efter maden hentede vi bilen og kørte ned til The Venetian, et af de største (og dyreste) hoteller i byen.
Vognen rullede op foran hovedindgangen, nøglerne afleveret og som alle andre steder i Las Vegas klarer pengene resten..
På The Venetian havde vi bestilt billetter til "The Blue Man Group", et af de mest berømte show i Las Vegas. Det var sindssygt fedt, meget alternativt og virkelig spændende, men desværre måtte man ikke tage billeder inde til selve showet. Vi fik dog lov at tage et billede med en af de 3 blå mænd efterfølgende.

Poseren sammen med en af de tre blå mænd efter forestillingen..

Efter showet gik vi ud i natten, tog et par billeder ved det berømte "Welcome to Fabulous Las Vegas, Nevada"-skilt, inden vi kørte hjem til hotellet og drak os ned i billig sprut og Budweisers..

Fælles-hoppe-billede foran det berømte skilt..

Hoover Dam
Vi havde besluttet at vi ligeså godt kunne forsøge at udnytte at vi havde en bil, så vi stod tidligt op næsten morgen, tjekkede ud af hotellet halv 7 og rullede mod Hoover Dam godt 40 mins. kørsel fra Vegas.
Fordi vejen over Hoover Dam kun har ét spor, og fordi det er et meget nemt terrormål (parker en bil med sprængstof på dæmningen) har de bygget en ny to-sporet bro over godt 500 meter længere østpå.
Vi kørte mod den nye bro, for de første fordi vi ikke havde tid til at holde i kø ved dæmningen, men også fordi udsigten over dæmningen er langt bedre fra broen.
Efter et par billeder (man kan godt se at vi er meget trætte) rullede vi mod lufthavnen og jeg måtte modvilligt aflevere bilen tilbage (øv.. men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har kørt i en Ford Mustang)..

Hoover Dam.. Et ganske imponerende bygningsværk..

Fællesbillede foran Hoover Dam..

Snekaos og ombookning..
Check-in forløb fint, lige indtil det viste sig at der var snekaos i Salt Lake City, den by vi skulle flyve hjem via.
Så vores fly blev aflyst, og i stedet måtte vi flyve via Minneapolis-St.Paul i Minnesota, en omvej omtrent som at flyve via Moskva på vej fra Madrid til København.
Det resulterede i i alt 8 timers ventetid og således var klokken over midnat da vi endelig satte fod i Vancouver igen.

En venlig reminder, jeg ikke helt har overholdt..

Torsdag gik med at aflevere opgaver, indhente den tabte lektielæsning (og ditto fodboldtræning) og ellers vænne sig til en temperatur ca. 20 grader lavere..
I den forløbne uge havde jeg sovet noget der minder om 4-5 timer i snit hver dag, og fredag aften drattede jeg fuldstændig udmattet om på min seng kl. 22.
Men hold kæft en fed uge!
Weekenden blev brugt på lektielæsning..

Soon to update again..

Simon