fredag den 13. august 2010

US 101 - Pacific Coast Highway

Vancouver, B.C. - Portland, Oregon

Tirsdag morgen (11.08) stod vi tidligt op (jetlag’et) og gik på jagt efter en bil. Vi tjekkede den lokale udgave af den blå avis og besluttede at ofre 100 dollars på at leje en bil, da alle bilforhandlerne lå ude i forstæderne. Efter at have set på udvalget hos et par forskellige forhandlere kørte vi til Burnaby for at mødes med Lori og Daniel, der havde en Ford Explorer fra 1993 med en 4.0 liters V6-motor til salg for 2000 CAD. Vi tog tilbage til downtown og på sushi-restaurant for at fejre at vi var bilejere soon-to-be.

Efter en god middag gik vi ned for at hæve pengene, hvilket skulle vise sig at blive lidt af en hovedpine, da man kun kan hæve 2000 DKK pr. dag. Næste morgen lykkedes det dog, da vi begge to heldigvis havde MasterCard, hvor man også kan hæve 5000 DKK pr. dag. Onsdag morgen tjekkede vi ud fra vores hostel og begav os med tog mod forstæderne med alt vores habengut. Vi fandt Lori & Daniel og kørte ned for at ordne papirerne.
For at spare gebyrer opgav vi at bilen var en gave, og at jeg var Daniels fætter, ikke helt fint i kanten, men hvad gør man ikke for at spare et par hundrede dollar?
Bilen blev indregistreret i mit navn med nummerpladen 639 MHD, fremover "My Hot Date" og efter betalingen slog Daniel og jeg hånd og jeg var officielt bilejer.


On the road - mod guds eget land USA
Jeppe og jeg pakkede bilen og besluttede at komme af sted sydpå med det samme. Vi nåede grænsen ved 1-tiden og efter den sædvanlige lange kø, lidt toldfri shopping og et pitstop til frokost nåede vi Seattle omkring kl. 18 onsdag aften.
Vi købte lidt udstyr i en friluftsforretning og fik lidt gode råd om overlevelse i vildmarken, før vi forlod Seattles kaos af motorvejssammenfletninger for at finde lidt mad og et køleskab til bilen i en Walmart.
Vi overnattede i en naturpark knap 100 km syd for Seattle og bilen var fantastisk at sove i – bagagen stod på forsæderne og man kunne ligge udstrakt omme bagi – FAN-FUCKING-TASTISK!
Torsdag morgen vågnede vi igen tidligt og begav os af sted med det samme, da vi ikke var helt sikre på at vi rent faktisk måtte sove der hvor vi gjorde – vi havde ikke betalt for det, og det fremgik flere steder at det kostede 21 dollar at overnatte - selvom det var midt i en skov! Siden har vi fundet ud af, at det koster 15-20 dollar på langt de fleste campsites, men at der er steder hvor man kan overnatte gratis.
Torsdag bød også på et stop i Portland, den største by, men ikke hovedstaden, i staten Oregon. Byen er kendt for at være god for fodgængere og for de adskillige mikrobryggerier, hvorfor vi selvfølgelig parkerede bilen og gik ud for at finde et sted at få god, lokal øl.
Vi fandt en fin bar, hvor vi fik gode øl og lige kom på nettet en gang for at sende en hilsen hjem til folk – og fik begge skrevet lidt på vores respektive blogs.
Desværre havde vi ikke så meget tid i byen, men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg sætter mine ben der..
Efter Portland kørte vi vestpå, mod kysten og den pittoreske rute 101, der går hele vejen langs den amerikanske vestkyst fra San Francisco til Seattle.
Eftermiddagens strækning bød på fyrtårn, lidt forkælelser for den indre ornitolog, som Jeppe har gemt i sig, masser af bøgeskov og et besynderligt fænomen kaldet sand lake, hvor der adskillige kilometer fra kysten findes et stort 10 km2 stort område fuldstændig dækket af sand. Det ligner en ørken, midt i et ellers grønt og frodigt landskab. For de interesserede kan jeg berette at der er tale om æolisk sandtransport, hvor vinden blæser sandet fra klitterne ved kysten ind i landet. Den gennemsnitlige vindstyrke betyder så, at der ved en given afstand vil blive deponeret store mængder sand – over tid har dette skabt denne sandørken.
Aftensmaden var spaghetti med kødboller fra dåse på vores Trangia – ikke det mest fantastiske måltid at debutere på, men dog ok. Overnatning var på en gratis campsite oppe i bjergene ved en lille flod, hvor vi sad på bagsmækken af bilen og nød en kold øl inden vi gik til køjs.
Road Trip er livet...

More to come..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar