Mandag d. 15. november - Søndag d. 28. november.
Change of plans..
Egentlig var meningen at ugen fra den 15. til d. 21. november (uge 46) bare skulle have budt på lidt lektielæsning og så en tur til Whistler lørdag/søndag.
Eksamensperioden er så småt ved at komme igang, og jeg har været så heldig/uheldig, alt efter hvordan man ser på det, ikke at have mere end to final exams, men til gengæld har jeg så 4 papers og et projekt, der alle skal afleveres i slut-november/start-december.
Og så er sneen kommet til Vancouver.. Det var da også en af disse opgaver jeg sad og arbejdede på, da min ven Adam ringede til mig og fortalte at han havde fundet det mest vanvittige tilbud på Expedia.ca, som han synes vi skulle gøre brug af: Få 300 dollar i rabat hvis du bestiller en rejse med fly+hotel i weekenden 21/22. november og flyver ud af Vancouver inden 1. december og er hjemme i Vancouver igen inden 31. december.
Vi undersøgte sagen, og fandt ud af at man kunne rejse til Las Vegas for 355 dollar inkl. fly og 3 dages overnatning på et 4-stjernet hotel. Jeg gik hele bestillingsprocessen igennem med falsk navn, og fandt ud af at man godt kunne få rabatten, dvs. Vegas for 55 t/r... !!!
Vi fandt 4 andre der gerne ville med og fandt ud af at alle kun rejse fra søndag til onsdag, og natten til lørdag (små 5 timer efter vi havde fundet tilbuddet) fik vi bestilt en rejse til Las Vegas med afgang søndag morgen.
Stop-over i Whistler..
Inden jeg kom så langt var der dog lige en tur til Whistler der også skulle puttes ind i programmet.
Whistler var åbnet fredag morgen (1 uge før tid) og den eneste grund til at jeg ikke var der oppe fredag morgen var at jeg havde en spanskprøve fredag morgen jeg blev nødt til deltage i.
Så lørdag morgen kl. 0600 rullede Exploreren mod Whistler med Jeppe, Simon og 2 venner (Sam & Daniel), mens sneen dalede ned.
På vej op til liften i Whistler Creekside.. Det blev til en fed dag på ski med det eneste minus at Jeppe måtte leje støvler, da han ikke lige havde opdaget at dengang han købte støvler havde de givet ham 2 højrestøvler ved en fejltagelse.. Haha..
Sarah (fra England) og Simon oppe på pisterne.. Sam, Daniel og jeg kørte tilbage til Vancouver efter en burger på Creekside's berømte afterski-sted "Dusty's".
After-ski på Dusty's.. Tilbage i Vancouver skulle skiudstyret pakkes op og tøjet til Vegas pakkes ned i stedet, mens der også lige skulle sendes et par mails for at underrette folk om mit fravær i de næste par dage og arbejdes på en aflevering til mandag. Så klokken blev 3-4 om morgenen før jeg kom i seng.
Vegas baby, Vegas..
Kl. 10 mødtes Anna og jeg for at tage til lufthavnen, de 4 andre havde taget en tidligere flyver og var allerede på vej til Vegas.
Check-in forløb uden de store problemer, begge tasker kunne medbringes som håndbagage, og efter et stop i San Francisco ankom vi til Vegas først på aftenen.
Vi mødte de andre (Sarah, Adam, Jordan & Jessie) på hotellet og checkede ind på vores værelser.
Det er ikke en overdrivelse hvis jeg siger at hvert værelse var ca. ligeså stort som hele lejligheden på campus. Stor dobbeltseng, stue med sofa og lænestol, mega badeværelse med både bruser og badekar og en spiseafdeling med et stort spisebord og et lille te-køkken. (Se udsnit af værelset nedenfor).
Her ses "stuen".. Stil har de ikke, men plads er der masser af.. Eftersom de fleste af os var ret bombede ovenpå en lang weekend og en masse rejseri besluttede vi os for ikke at gå ud og holdt i stedet vores egen lille fest på et af værelserne med rigeligt med pilsnere og sprut. Dejligt at være tilbage i et land, hvor man ikke bliver ruineret af at købe en kasse bajere og lidt sprut!
Mandag formiddag stod på shopping, og da vi alligevel var i Vegas følte vi at vi ligeså godt kunne transportere os selv rundt med stil - så vi lejede en stor sort limousine-agtig chevrolet (med chauffør selvfølgelig) til at køre os til et stort mall nord for byen.
Vores lille limousine.. 
Simon & Adam på vej til shopping.. Gratis-kortet blev varmet godt op, personligt holdt jeg dog rimeligt igen, og købte kun en dansk landsholdstrøje (20 bucks!) og en taske til min laptop. Pigerne gik dog rimelig meget amok i Tommy Hilfiger, Chanel og deslige.
Ét styks kommende landsholdsspiller.. eller.. Efter endt shopping og lidt halv-dårlig frokost ude i shopping centeret tog vi to taxaer tilbage til byen.
Vi besluttede at tage op i Stratosphere Tower, et kæmpe tårn i den nordlige del af The Strip, hvor man fra toppen har en fantastisk udsigt over hele Las Vegas.
Fordi det er USA har de selvfølgelig bygget en kæmpe forlystelsespark på toppen af tårnet komplet med rutschebane og en afart af Bakkens Double-Shot - bare placeret på toppen af en 150 meter høj bygning, hvilket alt andet lige gør oplevelsen noget mere intens.
Efter at have nydt synet ud over Las Vegas, mens mørket faldt på og de utallige lysreklamer i byen tændtes tog vi tilbage til hotellet.
Udsigten ud over Las Vegas fra toppen af Stratosphere.. Om aftenen tog vi alle pænt tøj på og tog på fin italiensk restaurant, og fordi vi boede på det hotel som restauranten var tilknyttet fik vi en stor fed rabat, så forret, vin, stor pasta ret, dessert og kaffe ikke løb op i mere end 25 dollar. Fantastisk.
Fællesmiddag på fin italiensk restaurant..Fra venstre: Anna, Jordan, Simon, Jessie, Adam & Sara..
Aftenen brugte vi på at vandre rundt på casinoerne og hotellerne på The Strip. En fantastisk oplevelse og bestemt en anbefalelsesværdig ting hvis I skulle komme forbi Vegas en dag..
At gå i detaljer ville tage for lang tid - her et udvalg af billeder fra aftenen:
Springvandet foran the Bellagio.. 
Alle 6 samlet foran "Mini Paris".. Fra venstre: Adam, Sara, Jordan, Jessie, Simon & Anna.. 
Adam og Jordan i godt humør.. Mustang Sally, my baby..
Sidst jeg var i Las Vegas fik jeg aldrig besøgt Steffens onkel Keld. Denne gang havde jeg dog lovet både mig selv og ham at jeg ville komme forbi. Men da Keld og hans hustru Lourdes er bosat i en lille by (Mesquite) ca. 120 nordøst for Las Vegas, var det nødvendigt med et transportmiddel..
En lille snoldet Chevrolet eller Honda skulle stå mig i 80-90 dollar incl. forsikring for en dags leje. En rød Ford Mustang Convertible med under 10.000 km i benene var min i 24 timer for 135.. Not a hard choice..
Tirsdag morgen blev jeg afhentet foran hotellet kl. 10 og kørt til biludlejning og ved halv elleve-tiden satte jeg mig ind i min Mustang og drønede nordpå..
Og jeg skal love for at der er bas på sådan en vogn..
Min røde Mustang parkeret i kælderen.. Efter at have kørt forsigtigt ud i gennem byen af frygt for at ridse vognen åbnede jeg for alvor op for motoren da jeg var kommet godt ud i ørkenen.
150 km blev nået før man overhovedet opdagede at det gik stærkt..
Solen skinnede og temperaturen var i omegnen af 20 grader, så jeg besluttede at kalechen skulle ned. På et forladt tankstation midt i ingenting tankede jeg op med en cola og begav mig videre med vinden blæsende i håret..
Mustang'en med kalechen nede.. Jeg kan sige så meget at jeg kom over 200 km/t (nok nærmere 220) og at jeg nåede frem til Keld til den planlagte tid.. Dejlig bil..
Med vind i håret, solbriller, læderjakke og 200 i timen.. Familiebesøg i Mesquite, en lille by midt i ørkenen..
Keld og Lourdes bød på svinemørbrad, rugbrød og snaps, og det var fantastisk at smage dansk-inspireret mad igen.
Vi havde en hyggelig eftermiddag, og jeg lovede at komme igen en dag. Og det tror jeg sgu jeg gør - men næste gang blir det altså i en Mustang jeg selv ejer.. ;)
Simon, Lourdes & Keld i deres hjem i Mesquite.. Jeg tog den anelse mere roligt på vej tilbage til Las Vegas; mørket var faldet på, og der var ingen grund til at tage unødige chancer.
Jeg smed bilen foran hotellet og hoppede en tur i hot tub'en med drengene inden vi klædte om og kørte ud i byen med kalechen nede og stereoen på max!
En tur i hot tub'en på hotellet.. De mærkelige blå mænd..
Jeg parkede bilen foran 4Queens Casino & Hotel, kastede nøglen til en portier, og overlød det til andre at parkere vognen. I Vegas har alle råd til at føle sig rige..
Jeg anviser lige hvor jeg gerne vil ha vognen parkeret.. Vi spiste mad oppe i det område der kaldes Downtown Las Vegas eller Old Las Vegas - det var her de første casinoer opstod i sin tid. Området ligger nord for den berømte The Strip og er væsentlig mere lowclass. Men det skulle jo også prøves. Og så har de et meget berømt lysshow - se billedet nedenfor..
Lysshowet i Old Las Vegas på Fremont St. Efter maden hentede vi bilen og kørte ned til The Venetian, et af de største (og dyreste) hoteller i byen.
Vognen rullede op foran hovedindgangen, nøglerne afleveret og som alle andre steder i Las Vegas klarer pengene resten..
På The Venetian havde vi bestilt billetter til "The Blue Man Group", et af de mest berømte show i Las Vegas. Det var sindssygt fedt, meget alternativt og virkelig spændende, men desværre måtte man ikke tage billeder inde til selve showet. Vi fik dog lov at tage et billede med en af de 3 blå mænd efterfølgende.
Poseren sammen med en af de tre blå mænd efter forestillingen.. Efter showet gik vi ud i natten, tog et par billeder ved det berømte "Welcome to Fabulous Las Vegas, Nevada"-skilt, inden vi kørte hjem til hotellet og drak os ned i billig sprut og Budweisers..
Fælles-hoppe-billede foran det berømte skilt..Hoover Dam
Vi havde besluttet at vi ligeså godt kunne forsøge at udnytte at vi havde en bil, så vi stod tidligt op næsten morgen, tjekkede ud af hotellet halv 7 og rullede mod Hoover Dam godt 40 mins. kørsel fra Vegas.
Fordi vejen over Hoover Dam kun har ét spor, og fordi det er et meget nemt terrormål (parker en bil med sprængstof på dæmningen) har de bygget en ny to-sporet bro over godt 500 meter længere østpå.
Vi kørte mod den nye bro, for de første fordi vi ikke havde tid til at holde i kø ved dæmningen, men også fordi udsigten over dæmningen er langt bedre fra broen.
Efter et par billeder (man kan godt se at vi er meget trætte) rullede vi mod lufthavnen og jeg måtte modvilligt aflevere bilen tilbage (øv.. men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har kørt i en Ford Mustang)..
Hoover Dam.. Et ganske imponerende bygningsværk..
Fællesbillede foran Hoover Dam..Snekaos og ombookning..
Check-in forløb fint, lige indtil det viste sig at der var snekaos i Salt Lake City, den by vi skulle flyve hjem via.
Så vores fly blev aflyst, og i stedet måtte vi flyve via Minneapolis-St.Paul i Minnesota, en omvej omtrent som at flyve via Moskva på vej fra Madrid til København.
Det resulterede i i alt 8 timers ventetid og således var klokken over midnat da vi endelig satte fod i Vancouver igen.
En venlig reminder, jeg ikke helt har overholdt..Torsdag gik med at aflevere opgaver, indhente den tabte lektielæsning (og ditto fodboldtræning) og ellers vænne sig til en temperatur ca. 20 grader lavere..
I den forløbne uge havde jeg sovet noget der minder om 4-5 timer i snit hver dag, og fredag aften drattede jeg fuldstændig udmattet om på min seng kl. 22.
Men hold kæft en fed uge!
Weekenden blev brugt på lektielæsning..
Soon to update again..
Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar