I'm still alive.. or the story of being a busy student..

Vancouver, B.C (.. and a trip to Victoria)
Sep. 13th - October 12th.
Eftersom jeg har været inaktiv i noget der minder om 2 måneder vil jeg forsøge at opdatere "baglæns". Dette indlæg er historien om hvad jeg fik september og den første del af oktober til at gå med..

En flot fyr på sightseeing i North Vancouver..

Scavenger Hunting on Campus
Min roommate Kumar (han hedder Gunjan til fornavn) er en glad dreng fra Indien/Malysia. Da han havde fødselsdag d. 14. sep. besluttede et par af drengene fra lejligheden, samt et par af vores veninder at vi ville lave en Scavenger Hunt (skattejagt) til ham som fødselsdagsgave.
Vi tog ham som gidsel, mens han sad og læste, slæbte ham ned i lobbyen, hvor han fik stillet første spørgsmål. Efter at have svaret rigtigt på dette blev han iført et panda-kostume og ført til næste post.

Jeg præsenterer: Kumar the Panda

Herefter gik turen ellers rundt til det meste af campus; busholdepladsen, boghandlen, 1. års sovesalene, forskellige undervisningsbygninger, museet inden han blev ført til karaoke-baren på campus. Ved hvert sted blev han iført endnu en genstand (underbukser, en skateboard, en tennisketcher, etc) og blev tvunget til at tage et shot med en af os.

En knap så glad panda iført BH tager shots..

Ved ankomsten til baren var han halv-snaldret og dermed klar til dagens sidste udfordring: at synge "Circle of Life" foran de andre folk i baren.
Forestil jer dette: En indisk dreng iklædt et pandakostume, der (uden en tone i livet) synger sangen fra Løvernes Konge! Det var fabelagtigt!
Senere skulle vi andre selvfølgelig også give et nummer, og nej, det lød ikke godt da jeg sang "Lemon Tree"..

Afslutningsvis sang vi alle "Bohemian Rhapsody"

Homecoming:
(eller noget i stil med: Jaaah, vi er tilbage på uni, lad os fejre det ved at se på en flok drenge i stramme bukser kaste med en oval bold..)

Men in tights..

Denne fabelagtige event måtte jeg selvfølgelig overvære, så iklædt universitetets farver gik jeg med de ca. 3000 andre ned for at se skolens american football hold spille sæsonens første kamp mod Manitoba Bisons. (Til jeres oplysning er UBCs hold kaldet Thunderbirds - noget federe end bisoner hvis I spørger mig..)

Et udsnit af dagens tilskuere.. (Ja, college sport er meget populært herovre)

Foran stadion klædt i universitetets blå (hvide og gule) farver. Fra venstre: Simon, Sophia (CA), Sarah (UK), Manuel (Schweiz), Sarah (UK) og Anna (Rusland).

Anyway, jeg holdt indtil pausen, mest af alt fordi jeg fik tiden til at gå med at se på cheerleadere og snakke med nogle af de andre studerende.. Men det var da en skæg oplevelse..
Om aftenen efter festen holdt drengene og jeg en fest for de fleste af (i mit tilfælde alle) vores venner.
Der blev spillet flip-cup og andre klassiske ølspil og fortalt røverhistorier, og for at sætte prikken over i'et, så vi ikke glemte at det var en universitetsfest, kom vores RA's (Residential Advisors), da også lige forbi ved 1-tiden (!!!!) for at advare os om, at nu skulle vi nok til at overveje at være stille..

Min roommate Kumar (til venstre) og Jordan min ven fra fodbold.
Jeg kalder billedet "Harold and Kumar go to UBC" - de af jer der har set filmene vil vide hvad jeg taler om..

Søndagen gik som de fleste søndage her på campus går: med at lave lektier, skype med jer derhjemme og spille fodbold.


Believe In Yourself..
Herovre går de (heldigvis) rigtig meget op i sundhed. Derfor er der også sportsturneringer på campus i stort set alle sportsgrene og på alle niveauer.
Drengene fra mit hold inviterede mig med til at spille i "Mens League Soccer", den højest mulige turnering for drenge i fodbold.
Jeg sagde selvfølgelig ja tak. Holdet hedder "Believe In Yourself", har vundet turneringen de sidste tre år, og han planer om at gøre det igen i år..
Vi spiller mod andre hold sammensat af studerende (f.eks. er vores "rivaler" to hold kaldet "Ravishly Good Looking" og "Fairview Falcons") hver søndag. 7-mands bane, 11-mandsmål og 6 spillere på banen giver grobund for masser af scoringer..
Vi vinder da også de fleste af vores kampe stort (15-3, 10-4 osv) og er ubesejrede indtil videre..


Officially a T-bird
Fredag d. 24. september kl. præcis 19.45 (starten af 2. halveg) fik jeg så endelig min officielle debut for UBCs 2. hold.
Det gik ganske forrygende, jeg scorede 1 mål og lagde op til 2 i en 7-0 sejr, hvor de fire af målene blev scoret i 2. halveg. Fedt endelig at være inde i varmen.
Heldigvis klarer FCK sig også ganske godt i Champions League, så det er fedt at tage ud og se CL med de andre fodbolddrenge når holdet hjemmefra spiller så godt.
Det er godt nok lidt ærgerligt at kampene starten kl. 11.45, men så har man jo en undskyldning for at spise en burger og drikke en øl i frokostpausen.


En hverdag med sport og lektier..
Når man bor på campus er der rige muligheder for at være fysisk aktiv. Fitness centret ligger på den anden side af gaden, oven på er der badminton og volleybaner, og svømmehallen er mindre end 200 meter væk. Oven i det er der hundredevis af løberuter på og omkring campus.
.. og det bedste af det hele: Det er gratis!

Sådan ser der ud på campus en hverdag i slut-september.. Ikke noget man just kan klage over..

Jeg træner fodbold tirsdag, torsdag og fredag, så det er kun mandag, onsdag og weekenden at jeg har tid til at lave andet sport. Som regel spiller jeg badminton med en af de engelske piger (forleden bankede vi to asiatiske drenge i en double) eller svømmer et par baner. Det er så meget lettere at tage sig sammen til at være aktiv når det hele er inden for gå-afstand, omend jeg stadig savner min cykel helt vildt..

Jeg nyder en sushi i solen sammen med Sarah og Sarah. Sushi er sindsygt billigt herovre: 3-4 dollar for en rulle. Fristende, yderst fristende..

I Student Union Building (i daglig tale: The SUB), der er hjertet af studieliv på campus, ligger adskillige barer, cafeer, restauranter og kontorer, der er hjemsted for de hundredvis af foreninger, der hører hjemme på campus - og så ligger der også en biograf. Når man er medlem af biografforeningen kan man se film for kun 2,5 dollar, mens man kan få fyldt sin skål med popcorn for kun 1 dollar. De viser to-tre film om ugen, så en del aftener går også med at ta en tur i biografen..

Der studeres.. Det skal man jo også engang imellem..

En kalkun er en stor fugl
I weekenden op til Thanksgiving (der ligger d. 11. oktober) tog jeg en tur til Vancouver Island med Jeppe, Mads og to tyske drenge. Jeg var inviteret med til en ægte Canadisk Thanksgiving lørdag aften, og drengene ville bare gerne en tur rundt på øen.
Vi lagde ud med et besøg i Victoria hvor 3 andre geo-folk er på udveksling: Jeppe (en anden end ham jeg var på roadtrip med), Cathrine og Naja.

Vi (Cathrine og Jeppe) fodrer sæler i en lille havn nord for Victoria..

Fredag aften røg vi en tur i byen efter at have set Danmark levere en pinlig indsats mod Portugal. Aftenen bød på en helvedes masse drinks og så skulle vi selvfølgelig alle fortælle historier om de første på uger som udvekslingsstuderende..

Til middag med drinks. Fra venstre: Jeppe (roadtrip), Thomas (Tyskland), Simon, Cathrine (Geo, DK), Chris (Tyskland), Jeppe (Geo, DK) og Mads (DK)

mens vi brugte lørdag morgen på at spise en fantastisk lækker Brunch på en café i byen.

Drengene nyder en velfortjent brunch..

..mens Jeppe og jeg var så heldige at få selskab af pigerne (Cathrine og Naja, begge fra geo)

Jeppe bor i et hus med en kammerat, så han har masser af plads, så jeg overnattede der.
Om aftenen skulle jeg som sagt til Thanksgiving.
En veninde fra Canada som jeg havde timer sammen med blev så fantastisk forundret over at jeg aldrig havde prøvet at være til Thanksgiving før, at hun insisterede på at invitere med med til én. Og hvilken en..
Middagen foregik i hendes tantes hus og indebar alt hvad I kan forestille jer at der er til en sådan. (Til mor og far og andre interesserede: Ja, jeg var en flink dreng og mødte op i nystrøget skjorte med en flaske vin til værtsparret).
Vi bad selvfølgelig bordbøn og der var kalkun, pumpkin pie og alt hvad der ellers bør være.
Nu til det bedste: Der blev selvfølgelig optaget klip på et videokamera og alle skulle sige noget. Jeg blev selvfølgelig også spurgt og svarede at vi ikke havde Thanksgiving i Danmark. Af en eller anden grund kom vi til at snakke om nationalsange, og det endte med at de spurgte om jeg ville synge vores nationalsang. Kæk som jeg var (3 glas rødvin gør mig åbenbart kæk) sagde jeg: "Ja, hvis I vil synge jeres først". Knapt nok havde jeg afsluttet sætningen før hele bordet sang "O Canada!".. så havde jeg selvfølgelig ikke andet valg end solo at synge "Der er et yndigt land", mens hele bordet (en 14-15 mennesker) så på, og det hele blev optaget på video. Fabelagtigt! .. og nej, jeg tror ikke det lød godt..
Efter maden spillede vi spil og drak drinks inden jeg takkede af ved halv tolv tiden da Jeppe kom og hentede mig..
Næste morgen drog jeg hjem til Vancouver for at spille en fodboldkamp (vi vandt 2-1 på udebane) og ellers bare slappe af.
Mandag havde vi fri (fordi mandag var den "officielle" Thanksgiving Day"), så søndag aften holdt jeg europæisk Thanksgiving med nogle af briterne og et par andre folk.

Så er der dækket op til en europæisk mini-udgave af Thanksgiving..

Jeg sørger for snart at få opdateret min oktober måned også.
Keep in touch og pas på jer selv..

Til sidst lige et stemningsbillede fra et af de utallige bonfires de elsker at holde herovre..

Simon