August 31st - September 4th
Eftersom min kommunikation i hverdagen mest af alt foregår på engelsk i disse dage burde denne blog vel egentlig også foregå på engelsk. Omvendt er det jo mit eneste link til jer derhjemme, så måske er det meget godt at holde sig til dansk så alle kan være med.. :)
Som at være tilbage i gymnasiet..
Sådan kan den første uges tid her på University of British Columbia, eller UBC i daglig tale, bedst beskrives. Der føres en del mere kontrol med de studerende her, end man har for vane i DK. Jeg gad nok se den forelæser, der ville gennemføre ugentlig multiple-choice-quizzer eller midterm exams på KU. Der ville udbryde et ramaskrig af den anden verden.
Nå, men bortset fra de mindre kulturelle sammenstød har den første uge været virkelig god og virkelig hård - og så har den involveret alkoholmængder, der forhåbentlig blir mindre som semesteret skrider frem.
En tom lejlighed..
Jeppe og jeg ankom allerede tirsdag d. 31. august, hvor de fleste studerende endnu ikke var kommet tilbage fra sommerferie.
Regnen væltede ned (som beskrevet i et tidligere indlæg) og vi havde egentlig ikke forventet det store af dagen. Det viste sig dog at begge vores værelser stod klar til indflytning, så uden de store problemer tjekkede vi begge ind i:
Walter H. Gage, East Tower. Jeppe på 12. sal og mig på 17.
Øverste etage med udsigt over vandet. Ikke ringe.
Her er lidt billeder af lejligheden og udsigten - ikke så ringe..
Mit lille kammer
Ud mod gangen og fællesarealet
.. og nu til det bedste ved det hele: UDSIGTEN FRA MIT VÆRELSE!Nå, men efter at ha pakket lidt ud, fjernet diverse overflødige genstande fra bilen og konstateret at der absolut intet var i køkkenskabene i vores respektive lejligheder drog vi på indkøb.
I et walmartlignende megamarked fik vi stillet de værste behov, og samtidig købt mad nok til at mætte et regiment soldater i et par uger..
Efter et udsøgt måltid mad, halvt lavet på trangia, halvt på kogeplader, gik vi udmattede i seng til den første nat i vores nye hjem.
Onsdagen (1. sep.) gik med at få styr på praktiske ting. Vi fik vasket tøj, jeg fik forhørt mig lidt om fodboldforholdene, jeg var til den første rundvisning på campus og Jeppe var i lufthavnen og hente Knudsen (eller Mads, som han jo egentlig også hedder, den sidst ankomne geo-dreng).
Så vidt jeg husker gik aftenen op i god mad, rødvin og røverhistorier...
.. og sådan ser det ud, når solen går ned..GALA-introduction..
Fra torsdag til lørdag var der GALA-velkomst for de nye internationale studerende. I al sin enkelhed går konceptet ud på at man skal høre en helvedes masse røvsyge informationer og forhåbentlig få bare en lille smule socialt udbytte også.
Jeg fandt hurtigt ud af, at informationssessionerne var til at overskue at pjække fra, specielt når de indebar information som enhver 6. klasses elev ville have læst sig frem til, ud fra den enorme bunke af mails jeg har modtaget i UBC-regi de seneste uger. Man bliver taget i hånden herovre, så har jeg ikke sagt for meget...
Anyways, det sociale element var nu meget hyggeligt. Jeg kom i gruppe med to piger fra Irland, to fra Holland, et par asiater og en helvedes masse drenge fra Mexico.
Nogle af dem fra min GALA-gruppe..(Behøver jeg bemærke at folk er ret små herovre, eller gir det sig selv når jeg er den højeste på billedet?)
Vi var på studenterbaren "The Pit" både torsdag og fredag aften. Et sted jeg har en fornemmelse af jeg kommer til at smide en del penge efter.
Try-outs for the Thunderbirds..!
Jeg har ikke været så præcis i min kronologi denne gang, så jeg må lige vende tilbage til torsdag igen, for der skete nemlig noget fedt. Jeg var til min første fodboldtræning med reserveholdet!
Jeg havde opsøgt træneren for Varsity-holdet (dvs. UBC's skolefodboldhold) - The Thunderbirds hedder de - for at komme til at spille lidt bold. Try-outs for denne sæson var afsluttet, men hvis jeg mente at jeg "got game" - og det mente jeg - så kunne jeg træne med sammen med andetholdet og se hvordan det ville gå. Som sagt, så gjort. Torsdag aften var jeg til min første træning med Thunderbirds reserve, der i øvrigt træner sammen med reserverne for ligaholdet Westside FC, så det er en blandet landhandel. Niveauet var nogenlunde som på 2. holdet i KFUM, så det gik fint med at følge med.
Efter aftale med 1. og 2. holds trænerne fik jeg 2-3 træninger til at bevise mit niveau, og så ville de beslutte hvilket hold jeg skulle på - eller om jeg slet ikke skulle på noget hold.
(Eftersom dette bliver skrevet ret forsinket, kan jeg tage toppen af spændingen ved at sige at jeg klarede mig fint og nu er en del af B-truppen herovre - fint med mig)..
How not to start your day..
Fredag aften var vi som sagt ude igen, og klokken var vel 2-3 stykker før jeg krøb til køjs. Det næste der skete vil jeg beskrive på engelsk, for det var sådan jeg beskrev det for mine nye medstuderende og værelseskammerater:
This morning, I woke up when a police officer knocked on my door - several times. I was hungover and understood nothing. Apparently, my car was illegaly parked, and as an extra bonus, the officer thought I was mentally ill and wanted to kill myself. I had that impression due to a note on my dashboard with a list of things to do; committing suicide being one of them, getting hit by a car another.
"No, sir. I'm just hungover, I don't want to kill myself", I said.
Problem was, the list was for deers, you know the stupid Bambi-like animals that are constantly run over when they try to cross the road. A friend had made it as a joke. (I husker måske listen jeg postede i sidste blog, ellers så genlæs den..)
I knew that, the officer didn't, so I had to follow him to the car. (Picture this: Me, being led to the elevator by a police officer with a hand on my shoulder. I'm looking far-from-good and I'm very confused. When various students enter the elevator on the way down, the silence is deafening.)
Finally we reached the car, where it took me several minutes to explain, in front of quite a big crowd (it was moving-in-day at the university, so the lobby and parking space was full of students) that the note on my dashboard was a joke and that I was mentally okay.
He wasn't convinced, and kept asking me whether I really was okay, and didn't suffer from any forms of depression.
I said: "No Sir, I'm feeling absolutely fine, except for my headache".
After a few more minutes of interrogation ("Are you feeling depressed?", "Have you hurt yourself lately?" etc.. No, no, no and no..), he let me go, while the crowd that had gathered, just stood there, looking at the absurd scene taking place.
"Well, nice meeting you all. I'm gonna go back to bed to sleep it off".
So much for a good first impression..
Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar